Reform 1920 Ørodde

Spring til navigation Spring til søgning

31. okt. 1920 Reform

Galeasen Reform med skipper Jensen var på vej fra hjemstedet Ålborg til Lemvig lastet med 33 ton majs og befandt sig 31. oktober 1920 kl. 14.30 i Limfjorden ud for plantagen på Ørodde ved Nykøbing Mors, da sejlet under en vending i sydlig hård kuling gik i stykker, hvorefter skibet gik på grund.

Lodsbåden sejlede ud, men kunne ikke få skibet flot og imens huggedes det hårdt i grunden og sprang kl. 17 læk. Skonnerten J.P. Thorsø sejlede også ud for at hjælpe, men da havde den 2 mand besætning allerede forladt skibet i jollen. De bragtes drivvåde i land og fik ophold på sømandshjemmet.

Skibet blev vrag.

Avisartikler