Providentia 1883 Bjerre ved Udbyneder

Spring til navigation Spring til søgning

27. juli 1883 Providentia[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Providentia med skipper Albert Larsen Albertsen var på vej fra Neumühlen ved Hamborg til Ålborg lastet med 28 ton hvedeklid, da den natten til 27. juli 1883 strandede på Mariager Grunde syd for Mariager Fjords munding, altså ud for Bjerre.

Ved hjælp af lodserne fra Als Odde forsøgtes at få skibet af grunden ved at kaste dækslasten overbord, men da vinden tiltog af nordnordøst huggede skibet stærkt i grunden og blev læk og af søerne fyldtes med vand, hvorfor den 2 mand besætning tog med lodserne i land.

Et parti klid bjærgedes 30. juli af den store lodsbåd i tør tilstand.

Den 9. august ankom bjærgningsdamperen Hertha, men den kunne på lavt vand intet udrette og bjærgning opgaves.

Der afholdtes 7. september auktion i Als Odde over det bjærgede inventar og vraget, som stod nedsunket på flakket med iværende mast og spryd.