Providentia 1825 Harboøre

Spring til navigation Spring til søgning

5. feb. 1825 Providentia

Det norske skib Providentia var på vej fra Gøteborg til London, da det 5. februar 1825 tidligt om morgenen indstrandede på revlerne ud for den nordligste del af Harboøre strand.

Da var skipper Monrad og den ene af hans sønner, der var med som styrmand, samt 2 matroser allerede skyllet overbord og druknet.

Da de tilbageværende 9 ikke havde udsigt til redning sprang skipperens anden søn Frederik Monrad overbord for at svømme i land. Det var nær gået galt, da kræfterne var ved at slippe op, men ind kom han.

En båd fra land kom i vandet, men mandskabet opgav og blev skiftet ud, og roede ud på ny. En utålmodig skibbruden sprang fra borde og blev straks henrevet af strømmen og da han reddedes op i båden, ramtes den af en forfærdelig styrtsø og fyldtes, så årerne knækkede og 3 af mandskabet kastedes i søen, hvoraf 2 straks gik under uden at stå til at redde.

Båden haledes i land med de 6 redningsfolk og de 2, som var reddet op af vandet, men kunne umuligt ros ud igen uden årer.

En ½ time senere skiltes skibet ad og de 7 tilbageværende flygtede til agterdelen og var så heldige at drive ganske tæt ind til land uden nogen omvæltning, så de ved hjælp af de tililende kystbeboere nåede lykkeligt strandbredden, hvor de snarest førtes op til Erik Langers gård og på det omhyggeligste modtog pleje.

Harboøreboeren Anders Bak, som var med i båden i både 1. og 2. redningsforsøg, tildeltes medaljen for ædel Daad i sølv og ellers tildeltes de 19 redningsfolk eller deres efterladte 150 kr. til deling, foruden understøttelse i 3 år til de 2 omkomnes familier.

Avisartikler (N)