Ploieşti 1972 Messinastrædet

Spring til navigation Spring til søgning

1. nov. 1972 Ploieşti

Det københavnske motortankskib Captain T. Basse, som vistnok var opkaldt efter en af medejerne Tormod Hetland Basse, solgtes 1962 til Navrom-rederiet i Rumænien, som omdøbte det Prietenie ('venskab') og 1964 Ploieşti/Ploiesti ('regnvejr').

Med kaptajn Gheorghe Schimbischi var skibet på vej fra La Spezia til hjemstedet Constanța i ballast, da det 10. november 1972 kolliderede med Genova-tørlastskibet Corona Australe og sank i Messinastrædet mellem Sicilien og Calabrien, hvorved 3 ud af den 48 mand besætning omkom og 15 såredes. Modparten fik skade på stævnen.

Skyldsspørgsmålet afgjordes af søretten i Genova, men da der i Rumænien ikke fandtes lovgivning på området fik mange af de forulykkede ingen eller kun meget lille erstatning.