Peter 10. april 1915 Tangen

Spring til navigation Spring til søgning

10. april 1915 Peter[redigér | rediger kildetekst]

Motorskonnerten Peter med skibsfører A.W.H.J. Meyer afsejlede 8. april 1915 fra hjemstedet cementfabrikken Dania ved Mariager lastet med 167 ton cement bestemt for Gilleleje og ankrede samme aften i Gjerrild Bugt.

Næste aften lettedes mod Hesselø, men vinden sprang om i storm fra syd, så der besluttedes at returnere mod Fornæs, der kl. 3 gissedes i 6 sømil afstand, men en time senere havde skibet arbejdet sig læk og motoren kunne ikke fås igang.

Da vandet steg i rummet trods stadig pumpning ankredes kl. 8 på den sydøstlige del af Tangen i Ålborg Bugt, hvor der hejstes nødflag og affyredes fyrværkeri, hvorved skibsføreren fik den ene hånd forbrændt.

Da skibet kl. 11 var synkefærdig gik den 3 mand besætning i redningsbåden, hvorfra de optoges af galeasen Niord af Middelfart, der landsatte dem i Hals.

Søretten gav skipperen en bøde på 50 kr og pålæg om fremtidig at bemande de skibe han måtte føre, med tilstrækkeligt mandskab. Et par uger inden forliset var en ungmand faldet overbord og druknet i Kattegat.