Oraplana 27. feb. 1945 Kattegat mellem Læsø og Anholt

Spring til navigation Spring til søgning

7. jan. 1945 Sydlige Kattegat[redigér | rediger kildetekst]

Stål-galeasen Oraplana (det latinske ord for Fladstrand) var på vej fra hjemstedet Frederikshavn til København lastet med stykgods og befandt sig under hård sydlig kuling og høj sø i Kattegat ca. 5 sømil øst for Lysegrund fyrbåke nordøst for Hesselø, da den 7. januar 1945 kl. 10.45 efter indtrækning af et tabt anker kolliderede med en flydende genstand og blev læk.

Skibet klarede sig til København, hvor ladningen udlossedes.

27. feb. 1945 Kattegat ved Anholt[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper Asmus Chr. Erichsen afsejlede det reparerede skib 27. februar 1945 ved 13-tiden fra Frederikshavn lastet med stykgods, deriblandt kartofler, bestemt for København, men borteblev.

Den 4 mand besætning, samt 2 passagerer druknede og den 1. marts fandtes liget af den 17-årige sømand John August Erlandsen inddrevet på Anholt vesterstrand sammen med en del af dækslasten.

Skibet var sandsynligvis minesprængt 2 timer efter afrejsen.

Vraget fandtes i midten af 1900'erne på 19 meters dybde mellem Læsø og Anholt og ligger med bunden i vejret.