Oluf Sven 1959 Caribiske Hav

Spring til navigation Spring til søgning

25. maj 1959 Oluf Sven[redigér | rediger kildetekst]

Motorskibet Oluf Sven var 1955-57 chartret af det som i dag kaldes British Antarctic Survey, hvor det sammen med 2 Consolidated PBY Catalina-flyvebåde og flere helikoptere stod for Falkland Islands and Dependencies Aerial Survey Expedition, der med luftfotos kortlagde store dele af Antarktis, deriblandt de såkaldte Falkland Islands Dependencies inklusiv den Antarktiske halvø.

Ekspeditionsskibet medbragte helikopter på dækket og etablerede base på vulkanøen Deception Island i Sydshetlandsøerne, som i øvrigt opgaves ved vulkanudbrud i 1967.

Skibet var på vej fra Antigua og Saint Kitts til Santo Domingo/Ciudad Trujillo i den Dominikanske Republik lastet med stykgods (rom og tændstikker) og befandt sig i det Caribiske Hav sydsydøst for Sankt Croix, da der 25. maj 1959 kl. 3.15 opstod let styrbord slagside og der konstateredes vand i underlasten i lastrum 2.

Kl. 3.45 var underlasten næsten fuld af vand og slagsiden faretruende, så besætningen gik kl. 4.15 i bådene. Agterskibet sank kl. 4.45 lodret ned og kl. 4.55 sank skibet til bunds.

Ved hjælp af redningsbådens nødsignal optoges besætningen kl. 5.45 af et tililende skib.

Der blev 1993 udgivet et frimærke med billede af Oluf Sven som ekspeditionsskib til markering af det oversøiske territorium British Antarctic Territory.