Oden 1836 Thyborøn

Spring til navigation Spring til søgning

9. aug. 1836 Oden[redigér | rediger kildetekst]

Den kongelige svenske hjuldamper Oden/Odin med kaptajn Ehnemarck havde overført den svenske justitiestatsminister Mathias Rosenblad til London og havde på tilbageturen stykgods og nogle fornemme engelske baroner og adelige med som passagerer, da den natten mellem 9. og 10. august 1836 på løjtnant Tigerhielms vagt strandede på revlerne vest for Thyborøn syd for Aggerkanalen. Alle ombordværende reddedes levende i land.

Skibet skulle videre have anløbet Malmø og ført kronprins Oscar med familie med til Stockholm.

Ved auktion 7. oktober solgtes træskibet til en købmand fra Århus, men det blev vrag og under bjærgningsforsøg gik bl.a. en stor værdifuld kobberkedel tabt.

Vraget ligger nu 4 km vest for nordspidsen af Harboøre Tange (høfde 59) på 20 meter vand, pga. kystens tilbagetrækning. På havbunden ses den firkantede dampkedel af jern og en svær skibsside med store bolte og møtrikker.

Ved isfloden i januar 1839 skal vragstykker være kastet ind i fjorden.

Kaptajn Enemark idømtes 1 måneds arrest for sin skyld.