OB.245 Silvery Sea 1998 Tyske Bugt ved Horns Rev

Spring til navigation Spring til søgning

14. juni 1998 Silvery Sea[redigér | rediger kildetekst]

Den 14. juni 1998 kl. 8.07 kolliderede i den østlige Nordsø sydvest for Horns Rev ca. 35 sømil ud for Esbjerg i klar sigt skibene:

  • trawleren OB.245 Silvery Sea fra Mallaig nord for Oban i det vestlige Skotland med skipper Alexander J. Manson på vej fra fiskepladsen Wee Bankie i Firth of Forth til Esbjerg fuld lastet med ca. 530 ton sandål beregnet til fiskefoder [2] [3] [4]
  • tysk containerskib Merkur på vej fra Hamborg til Gøteborg lastet med containere

Ifølge søvejreglerne havde trawleren vigepligt, så op i minutterne før kollisionen fortsatte containerskibet med uændret kurs og fart 15 knob og først i sidste øjeblik forsøgtes at undvige mod styrbord. Trawleren sejlede med 9 knob, havde morgensolen imod sig og reagerede slet ikke. Den ramtes ved kollisionen i stævnens styrbord side og gik straks til bunds.

Der blev slået alarm via Lyngby Radio, men trods eftersøgning med redningshelikopter fandtes kun forskellige oppustelige redningsflåder og besætningen var forsvundet.

Containerskibet måtte have ekstra pumpeudstyr ombord og indkom dagen efter til Esbjerg.

Ligene af hele den 5 mand skotske besætning bjærgedes senere ud af vraget.

Nyere avis

Bog