O.3 Tove 1955 Grenen
14. dec. 1955 Tove[redigér | rediger kildetekst]
O.3 Tove |
1936-1955 (19) |
11 brt. |
✝ 2 ♥ 1 |
3 brødre i 30-årsalderen med efternavn Christiansen var 14. december 1955 på fiskeri i Kattegat ombord på de 2 fiskekuttere S.246 Berthe og O.3 Tove, hvoraf sidstnævnte med 2 af brødrene ombord tilhørte den ene, som var bosiddende ved Kerteminde.
På vej ind til Skagen og 4-5 timers sejlads derfra fik O.3 Tove motorstop og kom på slæb efter den anden, men da de om aftenen nærmede sig Grenen sprang wiren og satte sig fast i havbunden sammen med S.246, mens O.3 drev væk.
O.3 udsendte nødblus og S.343 Dax kom til stede og overtog bugseringen. S.246 kom fri og lagde sig op på siden af O.3, men da de kl. 21.50 igen var i nærheden af hvor wiren først sprang, hvor vanddybden var 10 meter, ramtes O.3 Tove af en kæmpesø, så den kæntrede og sank på få sekunder.
Mandskabet, der foruden de 2 brødrene Christiansen bestod af den 15-årige Erik Andersen, befandt sig i styrehuset og først da det var fyldt med vand, lykkedes det dem at komme fri. Ungmanden fik fat i en olietønde og blev samlet op af Dax.
Berthes besætning fik øje på den ene af brødrene Christiansen og kastede et tov ud til ham, men nogle få meter fra redningen gav han slip og sank til til bunds. Den anden bror så man ikke noget til.
De 2 andre kuttere eftersøgte farvandet i ½ time og nåede kl. 23.10 ind til Skagen med den overlevende ungmand, hvor han blev tilset af en læge og kørtes til sømandshjemmet.
Liget af den forsvundne fisker Børge Christiansen, formentlig ham man så i vandet, opfiskedes 25. januar 8 sømil ret øst for Skagen havn og begravedes 31. januar i Drigstrup.