Nyholt 17. jan. 1942 Sargassohavet ved Newfoundland

Spring til navigation Spring til søgning

17. jan. 1942 Nyholt[redigér | rediger kildetekst]

Det norske tankskib Nyholt var i ballast på vej fra Reykjavik til New York, men var kommet væk fra konvojen ON 52 og befandt sig ca. 180 sømil syd for Cape RaceNewfoundland, da det 17. januar 1942 kl. 3.59 blev torpederet i bagbord side midtskibs af den tyske ubåd U 87 (Berger), men holdt sig flydende og forsøgte at flygte.

Ubåden havde svært ved at få ram på skibet, men ramte kl. 8.21 omtrent samme sted som før og misbrugte 5 andre torpedoer.

Efter den 39 mand besætning var gået i 2 redningsbåde sænkedes skibet endeligt med 120 runder af skud fra ubådens dækskanon mellem kl. 9-9.35.

Redningsbådene skiltes under en storm 21. januar og den mindre båd blev aldrig set igen. Den 2. båd med 24 mand ombord opdagedes 26. januar af en Hudson flyvemaskine, som nedkastede nødforsyninger og de overlevende opsamledes samme eftermiddag af HMCS St. Clair (I65) og landsattes dagen efter i Halifax. Kaptajn Alf P. Pedersen døde ombord på flådeskibet og flere andre enten døde eller måtte have lemmer amputeret.

Forlispositionen må betegnes at være i nordenden af Sargassohavet, men stemmer ikke overens med gps-positionen, der kun er halvt så langt sydvest for Cape Race.