Nygaard 1914 Grådyb Barre

Spring til navigation Spring til søgning

25.-29. nov. 1914 Nygaard[redigér | rediger kildetekst]

Den norske damper Nygaard med skipper U. Løvdal var på vej fra Port Arthur og Galveston i Texas via Pensacola i Vestflorida lastet med 4000 ton bomuldsfrøkager, 3300 baller bomuld, harpikssyre og stykgods bestemt for bl.a. Esbjerg for leverance til spinderierne i Vejle og Odense.

Den 25. november 1914 nærmede sig skibet sig Grådyb fyrskib nordfra og afgav kl. 18.50 signal for lods, der straks besvaredes med et stærkt hvidt blus, men svaret antoges fejlagtigt for at være signal fra lodsbåden og var i virkeligheden det ene af ledefyrene, som pga. krigsforholdene tændtes, når skibe observeredes udenfor barren. Kort efter tændtes det andet ledefyr og skibet styrede mod blusset under stadig brug af loddet.

Farten aftoges, men da loddet omkring kl. 19 viste 10 meter stødte skibet i det samme på nordsiden af Grådyb Barre og stod fast. Kl. 20 kom lodsen ud og forsøg næste dag at blive trukket fri af dampskibet Olga og bugserdamperen Vildanden mislykkedes, da trosserne sprang. I den tiltagende kuling huggede skibet meget hårdt i grunden, mistede roret og fyldtes med vand.

Redningsbåden fra Esbjerg kom ud slæbt efter 'Nordsøen' og bjærgede i 2 omgange 31 af mandskabet over på denne, men officererne blev ombord, da vejret bedredes. Efter Svitzers ankomst blæste det op påny og 29. november blev de sidste bjærget i land.

Skibet blev vrag og størstedelen af ladningen gik tabt.

Højesteret dømte skibets reder Einar Engelsen erstatningspligtig for den ødelagte bomuld, selvom sømarkeringen var inddraget pga. krigen.

Tidsskrift