Northern Star 1884 Østersøen nordøst for Bornholm

Spring til navigation Spring til søgning

17.-18. maj 1884 Northern Star[redigér | rediger kildetekst]

Det ½ år gamle engelske dampskib Northern Star med kaptajn Hoard var på vej fra Klaipėda/Memel til hjemstedet West Hartlepool lastet med jernbanetømmer (sleepers) og befandt sig 44 sømil nordøst for Bornholm (sydsydøst for Utklippan), da det i tyk tåge 17. maj 1884 ved middagstid kolliderede med den modgående kuldamper Felicia af Hamborg.

Northern Stars mandskab reddedes over på Felicia, der med hul i boven kunne returnere til København for at losse og reparere, hvorimod førstnævnte kæntrede.

Den forbipasserende Danzig-damper Minister Aschenback opdagede næste morgen kl. 7 vraget med kølen i vejret og ½ time senere hævede agterdækket sig over vandet, så man på hækken kunne læse Northern Star af West-Hartlepool, inden damperen forsvandt i dybet.