Nicolo Martini 1972 Sydsardinien
24. april 1972 Nicolo Martini[redigér | rediger kildetekst]
Sorrento / Bessel / Empire Coniston / Birgitte Skou / N. Martini Nicolo Martini af Genova |
OXZI - IMO 5251496 |
AG Weser № 395 |
1925-1972-1973 |
1828 brt. 2 d. 2 m. 4 lu. |
Billedarkiv |
Færgejournalen |
JMarcussen |
Shipspotting |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
Et motorskib, som oprindeligt var opkaldt efter havnebyen Sorrento ved Napoli og ejet af Rob. M. Sloman i Hamborg solgtes 1925 til rederiet Neptun i Bremen og omdøbtes Bessel.
Skibet blev i 1940 rekvireret af Kriegsmarinen og stationeret i Vigo i Galicien, hvorfra det under 2. verdenskrig fungerede som ubådsforsyningsskib. I Vigo overgaves det i maj 1945 til de allierede og afsejlede i august mod Storbritannien, hvor det overtoges af Ministry of War Transport.
Det blev som tysk krigsskade-erstatning i december 1947 overdraget til Danmark og videresolgt til et interessentskab med skibsreder Ove Skou, som omdøbte det Birgitte Skou.
Skibet solgtes 1959 til Genova og omdøbtes 1961 Nicolo Martini.
Skibet var på vej fra øen Carloforte ud for Sydsardiniens vestkyst til hjemstedet Genova, da det 24. april 1972 om natten grundstødte, blev læk og landsattes ved Portoscuso på Sardiniens fastland ikke langt fra Carloforte.
Vraget hævedes i august 1972 og solgtes til Vado Ligure for ophugning i Genova, som begyndte i juli 1973.