Nicolaas 2. jan. 1920 Doggerbanke
2. jan. 1920 Nicolaas[redigér | rediger kildetekst]
Tyne Nicolaas af Amsterdam |
Austin, Sunderland |
Sunderlandships |
1903-1920 (17) |
1097 brt. 683 rt. |
Wrecksite |
✝ 7 ♥ 11 |
Det hollandske dampskib Nicolaas med kaptajn Age Dekker var på vej fra Gøteborg til hjemstedet Amsterdam lastet med tændstikker og andet stykgods, da det 20 sømil nordvest for Doggerbanke fyrskib 2. januar 1920 ved 7.30-tiden ramte en sømine og sank i løbet af 6 minutter.
Den 17 mand besætning overlevede alle eksplosionen og gik i en lille og en stor skibsbåd fordelt på 5 og 13 mand, som forsynedes med vand og beskøjter, men ikke ekstra tøj, så især det letpåklædte maskinpersonale i storbåden frøs meget, da kursen sattes østpå og der samledes vand i bunden.
Næste nat ved 4.30-tiden indkom storbåden ved Lyngvig Fyr, men kæntrede på inderste revle, så alle 13 mand røg i vandet og fyrpersonalet hørte deres nødråb i mørket. Flere havde koldbrand i benene og de 7 svageste omkom, deriblandt kaptajnen og 1. styrmanden. Det lykkedes 6 overlevende at klamre sig til den kæntrede båd og drive i land med den, men den ene sad uhjælpelig fast i træværket, mens andre tumlede op gennem klitterne til fyret efter hjælp, hvor fyrmester Hansen og personalet straks var behjælpelig og det lykkedes at få den fastklemte fri.
Ved 9.30-tiden førtes redningsbåden fra Nørre Lyngvig til stranden, hvor den lille båd var ved at lande, men nåede ikke at komme ud, inden båden kastedes over revlerne og gennem brændingen ind på land med 5 velbeholdne mænd ombord.
Der sendtes 4 mand på sygehus og samme morgen fandtes 5 omkomne på stranden, mens 2 savnedes og mentes at være drevet nordpå.
Holmsland Klit kirkebog & avisartikler
- En frygtelig Minesprængning midt ude paa Vesterhavet - Fyns Venstreblad søndag d. 4. jan. 1920
- Et frygteligt Drama ud for Nr. Lyngvig - Holstebro Avis 5. jan. 1920
- Et Drama paa Havet - Ribe Stiftstidende 5. jan. 1920