N.J. Fjord 5. april 1917 Vestlige Nordsø

Spring til navigation Spring til søgning

31. maj 1916 Nordøstlige Nordsø[redigér | rediger kildetekst]

Et DFDS-dampskib opkaldtes efter den danske mejeri-pioner og professor N.J. Fjord.

Da det 31. maj 1916 var på vej fra Leith til Frederikshavn lastet med kul observeredes en tysk zeppeliner og en time senere standsedes det af den tyske torpedobåd B 110 for inspektion.

Under standsningen blæste en sikkerhedsventil af og der dannedes en dampsky på den klare himmel, som tilkaldte de britiske krydsere Galatea og Phaeton, der alarmerede Grand Fleet og udløste søslaget ved Jylland, mens N.J. Fjord slap væk.

5. april 1917 Vestlige Nordsø[redigér | rediger kildetekst]

DFDS-dampskibet N.J. Fjord med kaptajn O. Egense var på vej fra Blyth til Odense lastet med 665 ton kul og stykgods, men blev i den vestlige Nordsø 40 sømil østnordøst for Coquet Island 5. april 1917 kl. 22 standset af den tyske ubåd UC 31 (Schrader), som bemægtigede sig navigationsinstrumenter, service, tobak mm. og anbragte bomber i og på siderne af skibet, hvormed det sænkedes.

Den 29 mand besætning og 1 passager forlod skibet i 3 skibsbåde og optoges den følgende dag af engelske trawlere og patruljeskibe, som landsatte dem i North Shields.