Motorredningsbåd 9. dec. 1951 Hvide Sande
9. dec. 1951 Hvide Sande[redigér | rediger kildetekst]
? af Hvide Sande |
-1951 |
✝ 5 ♥ 3 |
Der blæste 9. december 1951 en hård vest-nordvestlig kuling, da der fra et ud for Haurvig liggende skib kl. 16.30 affyredes røde signalraketter og igen kl. 18.10, hvorfor en motorredningsbåd uden navn af Hvide Sande kl. 18.20 gik ud til skibet, der viste sig at være S/P »Kinhem« af Aerdenhout, og som nu lå til ankers ca. 11 km fra land.
Efter anmodning fra Kinheims fører rekvirerede redningsbåden pr. radiotelefon bugserassistance og da ingen af skibets besætning ønskede at forlade det, sejlede redningsbåden mod land. Da redningsbåden nærmede sig kysten, blev bådslæbet stukket ud, men da den ca. kl. 20.20 befandt sig ved den yderste revle, ramtes den af en svær brodsø, hvorved slæbet sprængtes, og båden kæntrede.
Besætningen - 8 mand - kastedes i søen, men det lykkedes 3 af dem at komme op på bådens bund og redde sig i land. De øvrige 5 mand af redningsbådens besætning druknede.
På Lyngvig kirkegård står en mindesten.
Holmsland Klit kirkebog & avisartikler
- Deense reddingboot voer vergefs uit en slog om, vifj doden - Haarlems Dagblad 10. dec. 1951
- Het ongeluk met de Deense reddingboot - Haarlems Dagblad 11. dec. 1951
- Tragedien ved Hvide Sande kostede 5 tapre Redningsmænd Livet - Tidsskrift for Redningsvæsen 1952, nr. 1
Nyere avis