Morgenstund 1892 Ålborg Bugt
Spring til navigation
Spring til søgning
1. juli 1892 Morgenstund[redigér | rediger kildetekst]
| Morgenstund af Sandefjord |
| -1892 |
| ✝ 4 |
Den norske skonnert Morgenstund med skipper Andreas M. Thorsen var på vej til Ålborg med trælast, men kæntrede i Ålborg Bugt ud for Hals og fandtes 1. juli 1892 drivende i søen med bunden i vejret.
Vraget indbragtes 4. juli til Ålborg af bugserdamperen Frem.
Den 30. juli fandtes på kysten ved Släp i det nordligste Halland liget af en mand, der kunne identificeres som skipper Thorsen ud fra en sparekassebog, som han bar i klæderne. I nærheden inddrev også noget trælast antagelig fra samme skib.
Hele den 4 mand besætning, deriblandt en dreng, druknede.
- En Skonnert, ladet med Trælast og bestemt til Aalborg er kæntret i Søen og fundet udfor Hals - Aalborg Amtstidende 1. juli 1892
- Dødt Skib - Thisted Amtstidende 2. juli 1892
- Morgenstund - Norges Sjøfartstidende 2. juli 1892
- Væltet Sandefjordsskib - Vestfold 2. juli 1892
- Ilanddrevet Lig - Morgenbladet 9. aug. 1892