Minerva 1896 Jæren
15. sep. 1896 Minerva
| Minerva af Kalmar |
| Zieske, Stettin |
| 1848-1896 (48) |
| 291 brt. 1 d. 3 m. |
| Billedarkiv |
| DigitaltMuseum |
| JMarcussen |
| Søfart / Rosendahl |
| ✝ 2 ♥ ? |
Stettiner-barken Minerva solgtes 1888 til et partrederi i Svaneke og 1894 til Småland.
På vej fra South Shields til Kołobrzeg/Kolberg lastet med stenkul brækkede den store undermærsrå og efter 8 dage i søen observeredes skibet 15. september 1896 ved 14-tiden ud for Jæren, hvor det så ud til det ville kunne klare kysten under nordvestenstormen.
Pludselig drejede skibet for at landsætte mellem 2 vrag, der var forlist natten inden på kysten mellem Kvassheim fyr og Brusand (ved øen Raunen).
Med raketapparat etableredes forbindelse, men på grund af mandskabets ukendskab til brugen kom redningsstolen aldrig ombord.
De fleste af besætningen kom i land ved hjælp af linen til de nåede vandet og folk fra land gik ud og fangede dem.
Da den henved 60-årige skipper J.A. Karlsson som nummer 2 forsøgte samme mistede han livbøjen og sank ned lige ved boven af skibet. Efter 2 timer var der kun vragstumper tilbage af skibet og den henved 30-årige stuart savnedes.
Ved midnatstid opskylledes på stranden ligene af de 2 stærkt forslåede omkomne, som indlagdes i bådnøstet ved stranden, hvor et slidt signalflag på halv stang forkyndte deres triste skæbne. [1] [2]