Miki 1960 Danmarksstrædet
23. juni 1960 Miki
| Miki af Kbh. |
| Ring A., Svb. № 182 |
| 1950-1960 (10) |
| 42.2 brt. 1 d. 1 m. |
| J Marcussen |
| Søfart Grønland |
| ♥ 6 |
Efter det tragiske forlis af togtefartøjet Miki ved Tasiilaq/Ammassalik i 1949 byggedes året efter en dobbelt så stor motorkutter til samme formål og til forefaldende sælfangst, når lejlighed gaves.
Med skipper Niels Underbjerg var skibet på sælfangst langs storisens iskant i Danmarksstrædet 300 km nord for Ammassalik, da det 23. juni 1960 ved 3-tiden vippedes op af vandet af en isflage under agterstævnen og kæntrede over på bagbord side.
Ulykken skal være sket ud for Kangerlussuq-fjorden, der udgør grænsen mellem Ammassalik og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) kommuner i Østgrønland. En sidefjord ved Sødalen flyveplads kaldes faktisk Miki Fjord.
Det lykkedes besætningen at komme ind på en isflage med en gummiflåde og over radioen tilkaldtes hjælp fra skibe i nærheden. Kort efter sank Miki.
En større eftersøgning med flyvemaskiner og skibe blev iværksat i området, og ved 22-tiden blev den 6 mand besætning fra en isflage reddet om bord i det norske sælfangerskib Signalhorn.
Der afholdtes 16. juli søforklaring i Ammassalik. [1]
- Sælfangst i Davisstrædet - Atuagagdliutit 1. sep. 1960
- En fangstrejse der endte med forlis - Atuagagdliutit 9. marts 1961