Mary 29. nov. 1914 Humber
29. nov. 1914 Mary[redigér | rediger kildetekst]
Skotland Mary af Esbjerg |
NCGL |
North Shields |
Tyne Built Ships |
1890-1914 (24) |
Billedarkiv |
Historisk Atlas |
JMarcussen |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
53°33'N 0°41'Ø |
Søforklaring № 5 |
✢ 6 ♥ 7+1 |
D/S Dania-dampskibet Mary med kaptajn Søren H. Sørensen var fra Härnösand ved Bottenhavet ankommet til Blyth i Northumberland med tømmer og fortsatte 28. november 1914 mod Shoreham i Sussex ved den Engelske Kanal, men kort efter man næste dag ved 11-tiden et godt stykke ud for Humber målte 28 meter vanddybde, eksploderede en sømine mod forskibet, som begyndte at synke.
Ved 13-tiden sank hele skibet til bunds omkring ca. 10 sømil vest for Outer Dowsing fyrskibet. De 14 besætningsmedlemmer, som var gået i 2 redningsbåde med 7 i hver, roede herefter mod land, men efter et par timer skiltes de.
Dagen efter opsamledes de 7 i den ene båd af dampskibet Juno af Hull, som samme dag landsatte dem i Grimsby. I den anden båd var de 7 udmattede, som natten igennem havde holdt den gående med roning, om morgenen blevet overrasket af en brodsø, som efterhånden fik dem til at bukke under af kulde. De blev først den følgende morgen fundet af et engelsk fiskerfartøj, som bjærgede den sidste og eneste overlevende fra båden i bevidstløs tilstand. Han var svensker.
Der afgaves 8. december søforklaring i Århus.
Sønderho kirkebog & avisartikler
- Da »Mary« forliste paa en Mine i Nordsøen - Ribe Stiftstidende 8. dec. 1914