Marie 1901 Kristiansund

Spring til navigation Spring til søgning

okt. 1901 Marie[redigér | rediger kildetekst]

Den svenske dampskonnert Maria solgtes år 1900 til et partrederi i Marstal og omdøbtes Marie, der vistnok i samme anledning fik fjernet hjælpeskruen og blev almindelig skonnert.

Med skipper Niels Hansen Eriksen afsejlede skibet 9. oktober 1901 fra Fredrikstad lastet med 97 stander tømmer bestemt for Reykjavik, men der rasede i oktober svære storme i de nordlige farvande og den borteblev.

I januar 1902 fandt nogle fiskere i nærheden af Kristiansund i Nordmøre knap 100 km vest for Trondhjem et større skib med bunden i vejret, som indbugseredes til en lille ø for nærmere undersøgelse.

Ifølge senere inddrevne papirer identificeredes vraget til at være Marie. Den 6 mand danske besætning var antagelig omkommet.

En britisk trawler opfiskede i 1902 skibets skibspapirer, skibsdagbog, søfartsbøger med mere, alt forsvarligt sammensurret i til en pakke. Ifølge dagbogen, der var ført til det sidste, var skibet sprunget læk og kunne ikke mere holdes på pumperne, så det måtte forlades af mandskabet i stormfuldt vejr.

Tidsskrift