Margrethe 1913 Anegada
22. dec. 1913 Margrethe[redigér | rediger kildetekst]
Margrethe Knuth Margrethe |
Bandholm |
1881-1913 (32) |
84.5 kommercelæst |
Sort Registrant |
♥ 8 |
En lystkutter opkaldt efter lensgreve A.W. Knuth til Knuthenborgs hustru Margrethe skænkedes efter begges død 1889 til Prins Valdemar og anvendtes af grevinde A. Schimmelmann i sømandsmissionen på Amerikas østkyst.
Tilhørende Marineministeriet og ombygget til motorskonnert var skibet for Vendsyssel Packing Co. nogle år i Newfoundlandsfart med tørret og saltet fisk og sommeren 1913 udlåntes det som ekspeditionsskib til Kommissionen for Havundersøgelser, som ved Færøerne foretog hydrografiske og biologiske undersøgelser under ledelse af professor Johannes Schmidt og C.H. Ostenfeld.
Med skibsfører Hansen fortsatte skibet via Bermuda 9. december mod Sankt Thomas, mens videnskabsfolkene var rejst forud, for at undersøge ålelarvernes tilstedeværelse i de vestindiske farvande.
Den 21. december opdagedes land forude og man troede styre udenom Anegada i de Britiske Jomfruøer, men ved midnat stødte skibet med fuld sejlføring og motorkraft på et rev og drev efter ½ time på tværs, så søerne brød ind over. I nattens løb kappedes stormasten, men skibet sad fast og fyldtes med vand.
Om morgenen kunne man se land, hvorpå den 7 mand besætning og den enlige ombordværende videnskabelige medarbejder cand. mag. Jespersen gik i storbåden og roede ind til kysten, som viste sig at være Anegada.
Styrmanden og 2 matroser blev for at se efter vraget, mens de øvrige for en ublu pris rejste med sluppen Spider til Sankt Thomas, hvor de ankom 24. december. Der telegraferedes straks efter Schmidt og Ostenfeld, som ankom fra Puerto Rico til Sankt Thomas og vistnok fulgte en politibetjent på sluppen Irma tilbage til Anegada for at tilse vraget.
Professor Schmidt ledte også Dana-ekspeditionerne efter 1. verdenskrig.
- Havundersøgelsesskibet Margarethe strandet - Social-Demokraten 26. dec. 1913
- The sloop Spider, Capt. Norman, arrived Christmas eve with the crew of the Danish motor schooner Margrethe which went ashore on the Anegada reefs the previous night - Sanct Thomæ Tidende 27. dec. 1913
- Havundersøgelsesskibet „Margrethe“ strandet - Berlingske Tidende 27. dec. 1913
- „Margrethe“s Forlis - Berlingske Tidende 30. dec. 1913
- Havundersøgelses-Skibet „Margrethe“ - Berlingske Tidende 29. jan. 1914
- Expeditionsfartøjet „Margrethe“s Forlis - Nationaltidende 16. feb. 1914