Margaretha 1896 Korsholm

Spring til navigation Spring til søgning

2. sep. 1896 Margaretha[redigér | rediger kildetekst]

Den gotlandske skonnert Margaretha med skipper G. Nymann var på vej fra Påskallavik ved Oskarshamn i Småland til Nørresundby med trælast, da den under østnordøstlig kuling 2. september 1896 kl. 7 stødte på Korsholm ved Hals Barre og blev læk.

Efter at et anker var stukket i bund og sejlene bjærgede, reddede den 4 mand besætning sig med jollen ind til Hals.

Skipperen afgik samme dag med damperen Frem til Ålborg, hvor der afgaves søforklaring og han sluttede akkord med Frem om bjærgning, hvorfor der ikke blev brug for Svitzer-damperen Helsingør, der også tilbød sin hjælp.

Den 3. september blev dækslasten bjærget ombord i en af Frem medbragt pram og indbragt til Hals.

Der håbedes ved roligere vejr at bjærge mere, men skibet blev senere vrag.