Majborg 1953 Helligpeder
18. feb. 1953 Majborg[redigér | rediger kildetekst]
Majborg af Sibbo |
1950-1953- |
311 brt. 3 m. |
♥ 5 |
Den sydfinske motorsejler Majborg var på vej fra Warnemünde til Nexø i ballast, da den under sydvestlig kuling og tåge 18. februar 1953 kl. 23.15 grundstødte umiddelbart syd for Helligpeder havn på stengrund 100 meter fra land.
Redningsvæsenet i Hasle blev alarmeret og etablerede forbindelse i første forsøg med raketapparatt, hvormed den 5 mand besætning kom i land. Skibsføreren, styrmanden og maskinisten var de 3 brødrene Lundberg, der selv havde bygget skibet ved genbrug af motor, rigning og ankre fra den forliste tidligere Svendborg-skonnert Vega.
Svitzers bjærgningsdamper blev tilkaldt, men da det 20. februar om aftenen igen trak op til uvejr måtte redningsstolen igen hente mandskabet i land og det var nu 4 fra Svitzer, 5 finner og 4 lokale bjærgere.
Den 28. februar om morgenen kom skibet af grunden og holdtes læns med 5 store pumper under bugsering til reparation i Rønne og senere Nexø.