M 36 Langelandsbælt 4. maj 1945

Spring til navigation Spring til søgning

4. maj 1945 Langelandsbælt[redigér | rediger kildetekst]

Kriegsmarine-minestrygeren M 36 med kaptajn Lasalle var tilknyttet 1. Minensuchflottille og fra februar 1944 stationeret i Narva i Estland, men anvendtes efter den tyske tilbagetrækning til patruljering i den vestlige Østersø.

Den sænkedes 4. maj 1945 i Langelandsbælt ud for Bagenkop med flyverbomber fra en RAF-eskadre bestående af 22 Bristol Beaufighter X-fly fra RAF Coastal Commands 236 Sq. og 254 Sq. assisteret af 26 P-51 Mustang-jagerfly lettet fra Helmond ved Eindhoven og som under samme patrulje sænkede U 2338 i Båring Vig.

Alle ca. 97 ombordværende reddedes, men 2 døde efterfølgende af deres sår.

Vraget ligger på 27 meter dybde på bagbord side og stævnen mod syd.