M.I. Mandal 8. juli 1917 Keltiske Hav

Spring til navigation Spring til søgning

8. juli 1917 M.I. Mandal[redigér | rediger kildetekst]

D/S Atalanta-dampskibet M.I. Mandal med kaptajn C.C. Simony var lastet med 1900 ton jordnødder, 81 ton palmekerner og 135 kasser voks fra Banjul/Bathurst i Gambia og afsejlede 26. juni 1917 fra Dakar mod Liverpool, men da det 8. juli kl. 4.30 befandt sig i det Keltiske Hav 110 sømil vest for Ouessant blev beskudt af den tyske ubåd UC 72 (Voigt), som efter nogen tid kom til syne.

Skibet ramtes af flere projektiler mens den 20 mand besætning hurtigst muligt gik i redningsbådene og da kaptajnens båd kom hen til ubåden, benyttedes den til at sætte folk fra ubåden ombord i skibet. Efter at disse havde bemægtiget sig værdigenstande og en del proviant i form af en levende gris og 30 ænder, bragtes sprængbomber kl. 8.40 til eksplosion og 7 minutter senere sank skibet, hvorefter ubåden forsvandt.

Begge bådene med hele besætningen indkom til Île-de-Sein ud for Bretagnes vestkyst henholdsvis samme aften og næste eftermiddag, besværliggjort af at styrmandens båd undervejs kæntrede og mistede sejlene.

Der afholdtes 31. juli søforhør i København.