Lydia 1868 Haddingerne ved Rønne
9. april 1868 Lydia[redigér | rediger kildetekst]
Lydia af Skælskør |
Kolboda |
1851-1868- |
63.5 læst 120 rt. |
JMarcussen |
Søfart / Rosendahl |
♥ 7 |
Skonnertbriggen Lydia med skipper R.J. Bøje var på vej fra Bergen til Riga lastet med 1218 tønder saltet sild, da den 9. april 1868 kl. 17 i nordøstlig snestorm strandede på Haddingerne ud for Rønne Havn.
Af den 7 mand besætning indkom skipperen og 3 mand om aftenen i egen båd, hvorimod styrmanden og 2 andre måtte tilbringe det meste af natten i storbåden fortøjet ved siden af skibet, som fra kl. 23 krængede stærkt.
Redningsbåden fra Rønne tilkaldtes da, men kom ikke i brug, da den ikke kunne sættes ned over bakkerne i vandet. En fiskerbåd, som også før midnat havde været forsøgt dirigeret ud af redningsvæsenet var returneret for at afvente redningsbåden, men måtte ud igen og bjærgede ved 4-5 tiden de 3 tilbageværende i land.
Der var en uge senere indbjærget 6-800 tønder sild til Rønne Havn.
Der afholdtes auktion 23. april over ca. 200 havarerede norske vårsild og 1. maj over bjærget inventar og skibsskroget.
- Igaar Eftermiddags grundstødte i stærk Snetykke og Storm af NO. paa Haddingerne tæt sønden Rønne Havn Skonnertbrig „Lydia“, ... - Bornholms Avis lørdag d. 11. april 1868
- I Torsdags Eftermiddag Kl. 5 grundstødte ved „Haddingerne“ udfor Galløkken Skonnertbrig „Lydia“, ... - Bornholms Tidende 11. april 1868
- Ilandbjerget Ladning - Bornholms Tidende 18. april 1868
- Torsdagen den 23de ... - Bornholms Tidende 23. april 1868
- Fredagen den 1ste Maj ... - Bornholms Tidende 28. april 1868