Lufthansa D-864 'Hecht' 7. juli 1930 Østersøen syd for Bornholm
7. juli 1930 Østersøen syd for Dueodde på Bornholm[redigér | rediger kildetekst]
D-864 'Hecht' |
1925-1930 |
Aviation Safety |
B. Aircraft Accid. |
En Lufthansa 2-motors flyvebåd af typen Dornier Do J Wal med 3 besætningsmedlemmer og 5 passagerer lettede den 7. juli 1930 kl. 14 fra Stettin-Altdamm på en ruteflyvning mod Kalmar og Stockholm-Bromma, men over Østersøen knækkede akslen i den ene motor, så flyet måtte nødlande i havet syd for Bornholm. Ved havariet nåedes ikke at sende nødsignal, da radioen mistede sin strømforsyning, men ellers forløb nødlandingen problemfrit.
Kl. 16.10 ankom motor-skonnerten Maja af Ommel med den islandske kaptajn Gudmundir Jonsson og 2 andre ombord til stedet og aftalte med fly-kaptajnen, at lade alle 8 forblive i flyvebåden, som toges med på slæb mod Bornholm.
Ved 19-tiden, da bjærgningstoget endnu befandt sig 18½ sømil syd for Bornholm, tog blæsten fra vest og søgangen til, så slæbetovet brast og flyvebåden kæntrede om på højre side. Selvom de 8 havarister havde redningsveste på, lykkedes det kun at redde kaptajn Karl Kuring, mekanikeren Richard Friedrich og den svenske passager boghandler Sigurd Ericsson ombord på Maja, som havde store manøvreproblemer idet slæbetovet satte sig fast i skruen og et sejl flænsedes.
Ved 20-tiden ankom den hollandske båd 'Spes' og overtog redningsarbejdet, mens Maja skyndsomst søgte mod Nexø. Blandt flyvebådens passagerer var de 2 amerikanere fru Ruth P. Northorp og hr. I.L. Burkholder fra New York, som spottedes i havet, men forsøg på at redde hende op med en bådshage mislykkedes og begge forsvandt i bølgerne. Også flyets telegrafist Fritz Tippmann omkom.
Fra Lufthansa deltog bl.a. zeppelin-kaptajnen Hans von Schiller i den efterfølgende undersøgelse, som frikendte kaptajn Kuring fra al ansvar i ulykken.
- Was passierte mit dem Dornier Wal D 864 „Hecht“ ? - dornier-wal.com
- Frygtelig Flyvekatastrofe ved Bornholm - Bornholms Avis 8. juli 1930
- Flyvemaskinen paa Ruten Stettin-Kalmar forulykket - Nationaltidende 8. juli 1930
- Flyveulykken - Bornholms Avis 9. juli 1930
- Luftfarts-Katastrofen ved Bornholm - Social-Demokraten 9. juli 1930
- Flyvekatastrofen, der kostede fem Ofre - Bornholms Avis 10. juli 1930
- Den store Flyveulykke kostede 5 Menneskeliv - Nationaltidende 10. juli 1930
- Kritikken mod Flyveren - Bornholms Social-Demokrat 11. juli 1930
- Dueodde-Katastrofen for Søretten - Bornholms Avis 14. aug. 1930
- Flyveulykken ved Dueodde - Bornholms Avis 18. aug. 1930