Louise Alofs 1877 Anholt Rev
24.-25. aug. 1877 Louise Alofs[redigér | rediger kildetekst]
Louise Alofs af Groningen |
Hoogezand |
1866-1877 (11) |
112 læst 193 brt. 2 m. |
Marhisd./Scheepsi. |
✝ 6 ♥ 2 |
Groninger-skonnertbriggen Louisa/Louise Alofs med skipper Jan H. Koster var på vej fra Newcastle til Turku/Åbo lastet med stenkul og stykgods, da den 24. august 1877 strandede på Anholt Rev, sammen med en ukendt bark, der må være kommet af selv.
Svitzers bjærgningsdamper Frederikshavn afsejlede samme aften kl. 22 og gjorde dagen efter forsøg på at bringe skibet flot, men måtte forlade det på grund af storm.
Besætningen havde været i land, men gik trods alle advarsler ombord for at redde nogen kister, men stormen tiltog og umuliggjorde alle forsøg på at nå skibet, som hurtigt splintredes og sank på dybt vand (vistnok sydøst for Anholt).
Det lykkedes kun at redde en mand, mens skipper Koster og 5 andre druknede. Den overlevende blev sammen med skipperens hustru, der også havde været ombord, landsat 27. august i Helsingør.
- Igaar indløb telegraphisk Meddelelse om, at en Bark og en Skonnert vare strandede paa Anholt Rev - Berlingske Tidende 27. aug. 1877
- I Fredags strandede paa Anholt den hollandske Skonnert „Louise Alofs“, Kapt. Koster af Groeningen, paa Rejsen fra Newcastle til Åbo med Kul og Stykgods - Slagelse-Posten onsdag d. 29. aug. 1877
- Den 24de ds. strandede ifølge „Helsingør Dagblad“ paa Anholt ... - Nationaltidende 29. aug. 1877