Liimfjorden 1856 Livø

Spring til navigation Spring til søgning

Violet 15. nov. 1841 Wangerooge[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske skonnert Violet forliste 15. november 1841 ved den østfrisiske ø Wangerooge, men blev tilsyneladende bjærget til England og ombygget til dampbåd med 24 hk dampmaskine.

Sammen med den lidt mindre damper Rose solgtes den til købmand Lundt i Ålborg og begge afsejlede 20. september 1842 fra Yarmouth mod Aggerkanalen, men kun Violet ankom under havari til Lemvig og 1. oktober til Ålborg, mens Rose forsvandt sporløs i Nordsøen.

Dampbåden omdøbtes Liimfjorden og repareredes på købmand Poul Paghs værft, som overtog og beholdte den efter mislykket salg i 1846, hvorefter den igen blev 3-mastet skonnert.

Liimfjorden 22. juni 1856 Livø[redigér | rediger kildetekst]

I 1852 blev Livø solgt af Mads Teglberg og en ny ejer, der også ejede en skonnert ved navn Liimfjorden fik 1856 udført en del arbejde på øen. Der er sandsynligvis tale om købmand Pagh og ovennævnte skib, men kan også være tale om købmand H.P. Prior, der 1856-58 skal have ejet et skib med samme navn på 22 læst. [1] [2]

Den 22. juni 1856 ville arbejderne ikke på en lysttur, som først beskrevet, men først til Rønbjerg og videre til Torslev Sogn ved Brovst, hvor 2 af dem kom fra, men i den temmelig stærke blæst faldt en hue i vandet og da alle 5 stod over på den ene side kæntrede skibet, så de styrtede overbord.

Den svenske færgemand og en smedesvend fra Ranum klarede sig ved svømning og blev efter en time reddet af en furbo, der satte en båd ud, men en svensk arbejdsmand, der tjente på Livø, og en murer og en læredreng, der begge var fra Torslev Sogn ved Brovst, druknede. Det lykkedes ellers også flere gange at trække læredrengen op på båden, men søen skyllede ham atter væk, til han blev aldeles borte.

Det kæntrede skib drev ind på stenene ved Livø og blev sandsynligvis vrag.