Lichtstraal 1923 Harboøre

Spring til navigation Spring til søgning

3. nov. 1923 Lichtstraal[redigér | rediger kildetekst]

Groninger-luggeren eller galeasen Lichtstraal var på vej fra West Hartlepool til Helsingborg eller Malmø lastet med 85 ton koks, da den under storm 3. november 1923 kort før midnat strandede Chr. Knoppers strandlen ved Harboøre.

Ca. 3 timer senere bjærgedes den 4 mand besætning af redningsbåden fra Flyvholm. Skipperens navn var vistnok J. Everardus.

Der afholdtes 17. december strandauktion over ladningen.

Samme år enten før eller efter strandingen blev skibet motoriseret.

I 1927 kom skibet til Hamborg og blev 1952 forlænget med 8 meter. I 1972 ophørte det som sejlskib og blev lægter, men solgtes i 1979 og kom tilbage til Holland, hvor den indrettedes som 3-mastet lystbåd og den var en overgang hjemmehørende i Schweiz.

Skibet befandt sig år 2020 i Gibraltar.