Leo Sinninge 1866 Nordlige Kattegat
6. okt. 1866 Leo Sinninge[redigér | rediger kildetekst]
Leo Sinninge af Veendam |
Wilkens, Veendam |
1857-1866 (9) |
85 læst 161 brt. 2 m. |
Marhisd./Scheepsi. |
♥ 6 |
Groninger-skonnertkuffen Leo Sinninge med skipper H.A. Karssies var på vej fra London til Stettin lastet med rødtræ og asfalt, da den 6. oktober 1866 stødte på nordsiden af Skagen.
Bjærgningsdamperen Skandinavien tilkaldtes, men skipperen havde intet at betale med og ville ikke have hjælp.
Om natten, da vinden tiltog fra vest, reddedes den 6 mand besætning af en privat båd fra land og om morgenen var skibet drevet til havs og forsvundet.
Bjærgningsdamperen søgte forgæves efter skibet og det rygtedes senere at det var indbjærget til Gullholmen på Bohuskysten i ubetydelig beskadiget tilstand. Rygtet var tilsyneladende usandt og kunne ikke bekræftes, hvorimod der også forlød at svenske fiskere ved Pater Noster-området havde fundet en skibskiste indeholdende tøj, et skibsur, barometer og oktant fra skibet, der derfor måtte antages at være sønderslået.
- I Løverdags grundstødte paa Nordsiden af Skagen, med godt Veir og SV. Vind, Skonnertkuffen „Leo Sinnige“, Kapt. Karssies af Veendam, paa Reise fra London til Stettin med Rødtræ og Asphalt - Berlingske Tidende onsdag d. 10. okt. 1866
- Efter Rygte fra svenske Fiskere skal den ved Skagen forliste og senere forsvundne Skonnertkuf „Leo Sinnige“ være indbjerget til Gullholmen, 4 Miil Nord for Marstrand, i ubetydeligt beskadiget Tilstand - Aalborg Stiftstidende 15. okt. 1866
- Skonertkoffen Leo Sinnige, som varit på grund vid Skagen och sedermera drifvit derifrån, skall, ... - Nya Dagligt Allehanda 22. okt. 1866
- Paa den svenske Kyst er inddreven en Skibskiste, henhørende til den ved Skagen strandede Brig „Leo Sinnige“ - Aalborg Stiftstidende 24. okt. 1866