Leipzig 1869 Sejerø Bugt

Spring til navigation Spring til søgning

5. okt. 1869 Læsø Nordvestrev[redigér | rediger kildetekst]

Det engelske dampskib Leipzig med kaptajn Richard Beale var på vej fra hjemstedet West Hartlepool til Kiel lastet med kul, da det 5. oktober 1869 kl. 15 stødte på Læsø Nordvestrev.

Efter udkastning af 2-300 tønder kul kom skibet flot ved voksende vande næste morgen kl. 7 uden at have lidt skade.

6. okt. 1869 Sejerø Bugt[redigér | rediger kildetekst]

Samme dag kl. 19 grundstødte skibet igen ved Sejerø på grund af tykning og kompassets misvisning.

Bjærgningsdamperen Helsingør ankom 9. oktober, men opgav at bringe skibet flot og gik i stedet igang med at bjærge rigning mv.

Der afholdtes 12. november auktion i Kalundborg over dampskibet som det lå sunket i Sejerø Bugt 1 sømil sydsydvest for Sejerø på 6 meter vand.

Besætningen afrejste via Kiel til hjemstedet.