Knud Villemoes 27. juli 1941 Tyske Bugt

Spring til navigation Spring til søgning

27. juli 1941 Knud Villemoes[redigér | rediger kildetekst]

Stettiner-dampskibet Carl Levers omdøbtes 1910 Isolde og havde flere ejere inden det 1921 omdøbtes Duisburg af Hamborg, som 1924 solgtes til D/S Jyden i Esbjerg og omdøbtes Knud Villemoes.

Med tysk ledsageofficer ombord var skibet på vej fra Brake til hjemstedet Esbjerg lastet med kul og befandt sig i Tyske Bugt/Helgolandsbugten 9 sømil nordøst for Helgoland (3,3 sømil nordnordøst for Steingrund), da det 27. juli 1941 kl. 1.30 blev minesprængt, manøvreudygtigt og læk.

Mandskabet gik i bådene og optoges af det tyske motorskib Hakaland, som kl. 5 afsejlede mod Helgoland og ved 15-tiden vendte tilbage til ulykkesstedet med en bjærgningsdamper, men det viste sig at skibet ½ time tidligere var sunket, mens en trawler havde forsøgt at bugsere det mod Cuxhaven uden at være kommet særlig langt.