Kjøbenhavn 15. juli 1676 Gøteborgs skærgård
15. juli 1676 Kjøbenhavn[redigér | rediger kildetekst]
| Kjøbenhavn |
| Neustadt |
| 1657-1676 (19) |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| 57.6957°N 11.687°Ø 🧭 |
Saltkompagniets skib Kjøbenhavn udlejedes 1657 til flåden og anvendtes i en eskadre af 3 skibe på Elben. I 1663 solgtes det til flåden og på en rejse til Arkhangelsk i 1666 strandede det på Saltholm og blev hævet og kølhalet.
I forbindelse med den norske statholder Gyldenløves planer om tilbageerobring af Bohuslen under den Skånske Krig slog en eskadre af 6 orlogsskibe under ledelse af Markor Rodsteen lejr ved Gullholmen nær Lysekil, inden der 15. juli 1676 fortsattes sydpå for at opsætte en blokade af Gøteborgs skærgård.
Ud for Vinga sigtedes en mindre svensk eskadre under ledelse af Erik Sjöblad, som fortrak ind til Gøteborg, og de norske skibe fulgte efter, men fortrak ind i den nordlige skærgård mellem Hönö og Grötö for at ankre i Kalvsund, hvor der imidlertid skete det, at det sidstkommende skib Kjøbenhavn med kaptajn Søren Orning grundstødte på et undersøisk skær.
Med vinden i ryggen havde de øvrige norske skibe svært ved at komme til hjælp og mens besætningen var ved at evakuere udnyttede Sjöblad situationen og bordede skibet, hvor den resterende del af besætningen, heriblandt Orning toges til fange.
Efter nogen tid fik svenskerne trukket skibet af grunden, men det stødte igen imod og eksploderede pludselig af uopklarede årsager og sank lige øst for Grötö.
Rester af et vrag fundet omkring år 2000 ved en nyanlagt mole på østsiden af Grötö har vist sig med stor sandsynlighed at være dette skib.
- Köpenhamn - et krigsminne från Gyldenlöwefejden 1676, af Staffan van Arbin