Kirstine 1903 Hatter Rev

Spring til navigation Spring til søgning

30. aug. 1903 Kirstine[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Kirstine med skipper H.C. Kromann afsejlede 24. august 1903 fra Ålborg lastet med 380 tønder cement bestemt for Korsør og efter afventning af gunstig vind fortsattes 29. august fra Hals.

Vinden tiltog til vestnordvestlig storm og efter passage af øen Hjelm 30. august kl. 2.15 grundstødte skibet hårdt på Hatter Rev og blev stående.

En time senere blev skibet læk og da vandet trods pumpning steg jævnt blev det nødvendigt at søge frelse i jollen, der holdtes i læ af skibet indtil det skiltes ad.

Skipperen, han 14-årige søn og en yngre dreng og pige mistede deres medbragte tøj, men bjærgede en kasse med 2 duer inden de i stormen drev østover og kort efter mistede den ene åre. Efter en livsfarlig tur i jollen drev de 4 skibbrudne til alt held ved 12.30-tiden velbeholdne i land ved Ågerup på nordsiden af Røsnæs.

Forliset blev bemærket ved Besser på Samsø og fra Langør nåede en båd ud med stor anstrengelse og fandt vraget forladt. Det samme konstateredes af Svitzers bjærgningsskib. Ved middagstid var vraget fuldstændig sprængt og forsvundet.