Kategori:Vinterkrigen

Foregik 30. november 1939 til 13. marts 1940 og betød Finlands afståelse af det Karelske næs til Sovjetunionen.

På finsk side deltog 1010 danske frivillige, deriblandt følgende flyvere, som alle tilknyttedes 26. jagereskadrille:

• Frits Rasmussen [1] fra Hærens Flyvertropper var stationeret i Ruokolax/Ruokolahti nordnordøst for Imatra i Sydkarelen og lettede 2. februar 1940 i en Fokker D.XXI sammen med 5-6 kammerater, deriblandt den danske grev Frijs, på en alarmering af 50-60 fjendtlige jagere, men på 1 km afstand ramtes han midt gennem hovedet af en fjendtlig kugle og sprang ud med faldskærm og var død inden landingen. Han begravedes i Kouvola.
• Knut Kalmberg [2] [3] og Jørn Juel Ulrich [4] [5] fra Marinens Flyvevæsen var stationeret nord for Ladogasøen ved Systyjärvi/Syuskyuyarvi og lettede 13. februar i deres Gloster Gladiator jagere sammen med de øvrige 6 fly fra jagereskadrillen for at forhindre 8 russiske Polikarpov I-15 i at tilslutte sig nogle andre russiske fly i at angribe Falkjärvi (?) jernbanestation, hvor 2 finske regimenter var under udladning. Kampen varede i 20 minutter, hvor 4 finske fly var under angreb af 8 russiske, mens de 4 reserver steg til vejrs og senere skiftede de plads. I anden omgang skød Urich sine 2 modstandere ned og Kalmberg 1 af sine, men blev selv ramt og fløj bagfra ind på Ulrich og viste ved at række venstre arm i vejret, at hånden var skudt af. For at redde Kalmbergs liv dykkede de derfor ned i en 45° vinkel med 6-700 km/t, hver med en russer i hælene. Kalmberg blev skudt ned og omkom og imens Ulrich fik ram på førstnævntes banemand blev han selv ramt i hoften samtidig med at lufttanken med 70 atmosfærers tryk eksploderede under sædet, men ellers fejlede flyet ikke noget og han nåede ind over den finske side af fronten. Da der ikke var nogen landingsplads og han var ved at besvime sprang han ud med faldskærm, men landede i et højt træ. Efter have hængt der 1 time i bevidstløs tilstand og 45 minutter ved fuld bevidsthed blev han endelig bjærget af en finsk patrulje og ført 1 km gennem sne og bidende kulde til en vej, hvor han lagdes på en slæde og kørtes den lange vej til nærmeste lazaret, hvor han efter blodtransfusion kom til sig selv, men måtte gennem flere operationer for at få fjernet hundredevis af splinter, inden han en måned senere var flyveklar igen. Kalmbergs lig blev brændt i Finland og bisat fra Garnisons kirke i København. Han havde tidligere skudt 2 jagere og 1 bombefly ned. [6]
• Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs [7] [8] [9] fra Hærens Flyvertropper skød med sin Fokker D.XXI under sin første luftkamp en bombemaskine ned og under en senere kamp en mere. Under en alarmering 19. februar af 16 russiske jagerfly lettede han sammen med en enlig finne og steg hurtigt op i 4 km højde over det karelske næs uden finnen kunne følge med, men der røg han lige ind mod fjenden og skød en enkelt modstander ned, samtidig med han selv blev skudt ned og øjensynlig dræbt på stedet, da han ikke havde benyttet faldskærm. Liget sendtes hjem og blev begravet ved Halsted Kloster på Lolland.
• Carl Mogens Heiner Kristensen [10] og Poul Baltzer Christensen [11] [12] fra Hærens Flyvertropper i hver deres Gloster Gladiator var samlet et andet sted ved fronten med resten af 26. jagereskadrille bestående af i alt 9 Gloster Gladiator og 5 Fokker D.XXI, da de 29. februar 1940 kl. 11.50 lettede til kamp i 4 km højde mod 54 russiske Polikarpov I-16, der varede til kl. 12.30. De blev begge skudt brændende ned, men mens 'korte' Poul Baltzer Christensen reddede sig ud med faldskærm, omkom 'lange' Kristensen. Efter ligbrænding i Helsingfors bisattes han i Nordsjælland i samme grav som en bror, der omkom ved en flyveulykke i 1938. Poul Baltzer Christensen var i kamp mod 4 modstandere og fik den ene skudt ned, men under en øjebliks uopmærksomhed mens han kiggede på modstanderens fald, blev han selv i 2 km højde ramt i forenden af en 5. modstander, så der gik hul på benzintanken og hans højre bukseben. Han dykkede lodret ud af kampen og ville lande på en frossen sø efter overstået fare, men trods slukket tænding opstod der i 100 meter højde brand, der satte ild til hans tøj omkring benene. Han sprang derfor ud med faldskærm som en brændende fakkel, men landede i sneen, som tog af for det ret hårde fald og slukkede ilden. En tililende patrulje bragte ham til en forbindingsplads, hvor 2. grads forbrændinger i ansigtet blev behandlet med salve. Hætte og flyverbriller beskyttede en del af hovedet.