Karen 16. april 1916 Leirvík

Spring til navigation Spring til søgning

7. juni 1906 Læsø Nordvestrev[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Karen var på vej fra Wemyss til Ærøskøbing, da den på grund af forveksling af fyrene 7. juni 1906 kl. 6 stødte Læsø Nordvestrev ca 2 sømil sydøst for båken.

Ved hjælp af et andet skib bragtes Karen flot og kunne efter dykkerundersøgelse i Frederikshavn fortsætte rejsen.

19. nov. 1913 Nordsøen[redigér | rediger kildetekst]

På vej fra Hamborg til Stockton lastet med gammelt jern ramtes skibet i Nordsøen 19. november 1913 kl. 4 af en brodsø, der skyllede styrmanden overbord mens han stod på ruffet og røg en cigar, så han druknede.

Ved 8-tiden fik skibet skade på storbommen, men det klarede sig til norsk havn.

16. april 1916 Leirvík[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper Mads H. Boye ligesom ved de 2 foregående ulykker afsejlede skibet 1. april 1916 fra Dysart lastet med 185 ton kul bestemt for Fuglafjørður på østsiden af Eysturoy, men ved Færøerne mødtes 7. april og 12. april genstridig vind, så skibet først 16. april kunne gå forbi næsset ved Borðoy nordpå, hvor det ved pludselige kastevinde og tidevandsstrøm drev ind på Eysturoys østkyst lige øst for Leirvík.

Efter losning af en del af kullene solgtes skibet på auktion til Klaksvík og blev bragt derind for reparation.

1936 Kollafjørður ved Streymoy[redigér | rediger kildetekst]

I 1929 ombyggedes skibet til motorskonnert og anvendtes derefter til fiskeri.

Skibet strandede i efteråret 1936 i Kollafjørður ved Streymoy og kom senere til Island, men landede fortsat fisk i Kollafjørður indtil 1950'erne og endte sine dage der.

Tidsskrift