Kanal I 22. dec. 1909 Lillebælt syd for Årø

Spring til navigation Spring til søgning

22. dec. 1909 Kanal I[redigér | rediger kildetekst]

Dampskonnerten Kanal I var bygget til transport på Ejderkanalen og derfor kort, bred og fladbundet og blev sommeren 1909 renoveret med ny dampkedel og nyt hoveddæk.

Den 22. december 1909 ved 9-tiden afsejlede de 2 dampskibe Kanal I og Phønix lastet med henholdsvis 159 og 105 kreaturer til karantæneanstalterne i henholdsvis Flensborg og Åbenrå, men da Årøsund var passeret ramtes Kanal I ved 15-tiden af et vindstød og høj sø, så der vendtes om for at søge læ under Årø, men samtidig vristede de svære køer i vindsiden sig fri og styrtede over i læsiden, hvor vandet strømmede ind og på 5 minutter fik skibet til at kæntre og synke.

Alle 7 mand kom på dæk, men kun fyrbøder Albert Wiese nåede at få fat i et svømmebælte. Phønix kom hurtigst muligt til assistance og bjærgede en matros, der havde fået fat i en stump fjæl og ved hans side sås kaptajn Bladt blåfrossen i ansigtet, men han var allerede så forkommen, at han hverken kunne gribe de tilkastede redningsbøjer eller udkastede tovenden, så han sank bort.

Derimod bjærgedes lidt efter fyrbøder Wiese og letmatrosen, som havde klamret sig fast til et stykke af kahytshuset, men den forkomne fyrbøder afgik kort efter ved døden. Trods eftersøgning med dampskibet Adler på ulykkesstedet fandtes ikke flere af de druknede mennesker.

Vraget er fundet på 22 meter vand ud for Flovt.

Åbenrå kirkebog & avisartikler