KZ-VII O-624 11. nov. 1969 Kattegat syd for Samsø
11. nov. 1969 Kattegat syd for Samsø[redigér | rediger kildetekst]
O-624 |
KZ-VII № 187 |
1948-1969 |
Vandel |
Et SAI KZ VII Lærke propelfly fra artilleriflyvebatteriet i Vandel lettede 11. november 1969 kl. 10.30 fra Tirstrup med 2 vildtbiologer ombord, som undervejs tilbage til Vandel skulle foretage observationer og tællinger af fugletræk, men det fik ca. 10 km syd for Samsø i 70 meters højde motorhavari og efterfølgende motorstop.
Det lykkedes for piloten premierløjtnant K.H. Nielsen at nødlande på havet tæt ved fyr- og vagervæsenets skib Faros, uden at flyet faldt på næsen.
Han blev sammen med vildtbiologerne Ove F. Jensen og Henning Nohr i deres vandtætte overlevelsesdragter efter 10 minutter i vandet reddet af Faros. De blev senere optaget af en helikopter fra Ålborg og fløjet til Kalundborg, hvor de blev behandlet for mindre skrammer og rifter.
Flyet sank på 17 meter vand i Kattegat, men blev hurtigt lokaliseret af svømmedykkere fra Faros og samme eftermiddag bjærget.
- Fly med tre i Kattegat - Aktuelt 12. nov. 1969
- Aalborg-pilot hørte nødkald - tre reddet - Aalborg Amtstidende 12. nov. 1969