København 1928 Sydatlanten

dec. 1928/jan. 1929 København[redigér | rediger kildetekst]

Skoleskibet København var en femmastet stålbark med diesel-hjælpemotor, som i 1921 blev færdigbygget af Ramage & Ferguson i Leith ved Edinburgh til Østasiatisk Kompagni, efter at skroget på en tidligere bestilling påbegyndt i 1913, pga. 1. verdenskrig i stedet blev overtaget af Royal Navy og blev trukket til Gibraltar, hvor det blev brugt som kul- og oliedepot.

Skoleskibet forlod 21. september 1928 Nørresundby og ankom 17. november til Buenos Aires med 75 personer ombord, herunder 26 besætningsmedlemmer og 45 elever, samt en last af kalk og cement-sække. Skibet læssedes med enten sand eller byg som ballast og afgik 14. december 1928 med 15 besætningsmedlemmer og 44 elever på en planlagt 45-døgns rejse mod Australien, hvor der var lovning om en last hvede hjem til Danmark.

Sidste radiokontakt den bornholmsk-fødte kaptajn Hans Ferdinand Andersen havde til omverdenen var til 3 dampskibe, henholdsvis den 17. december omkring 400 sømil øst for Montevideo med 'Arizona', og 21. december med 'City of Auckland' fra Liverpool og 'William Blumer' fra Arendal i Norge. Derefter forsvandt skibet sporløst.

Under en omfattende eftersøgning i Sydatlanten, hvor tankskibet Mexico deltog, afgav en lokal missionær på vulkanøen Tristan da Cunha øjenvidneberetning, at han i januar 1929 havde set et stort sejlskib passere forbi syd om øen i havsnød inden det forsvandt af syne og man nogle dage senere fandt vraggods, men ingen lig. Da det senere viste sig, at den finske 4-mastede bark Ponape ifølge sin logbog var passeret forbi øgruppen den 21. januar problemfrit, blev eftersøgningen afblæst.

En flaskepost fundet 1934 ved den meget sydligere ubeboede norske ø Bouvetøen viste sig at være et falsum, da teksten viste sig at være afskrift af en roman.

I september 1935 kom det offentligt frem, at en hemmelig ekspedition i 1933 havde fundet en smadret redningsbåd og 7 blege skeletter på en øde strand i nærheden af Måge-bugten i det nuværende Namibia i Sydvestafrika, hvoraf de 2 skeletter lå et par km fra båden. Personerne var klædt i nordisk udseende tøj og ifølge senere udsagn havde nogen af dem huebånd med indskriften 'København'.

Et større skibsvrag blev i 2012 fundet af dykkere på revet syd for Tristan da Cunha nær Cave Point svarende til hvor der muligvis var en stranding i 1929, men det har endnu ikke kunnet fastslås, om vraget er identisk med det forsvundne skoleskib København.

Bog

Femmastet bark m/s »København«, af Hanne Poulsen (1988)
Giganten der Meere - Die grössten und imposantesten Schiffe dieser Erde, af Noah Adomait (2013). ISBN 9783847636359
Danske katastrofer: Sporløst forsvundet i Sydatlanten, af Rasmus Dahlberg (2017), ISBN 9788702256758

Avisartikler

En telegrafisk Melding fra „København“ - Morgenbladet 19. april 1929
Den sidste, der talte med „København“ - Ærø Venstreblad 25. april 1929
„København“ strandet ved Tristan de Cunha? - Ærø Venstreblad 24. juni 1929
Kaptejnen siger: Jeg er blevet misforstaaet - Klokken 5 25. juni 1929
„København“ - Helsingørs Avis 27. juni 1929
Nær Sydhavet, omsvømmet af Isbjerge og indhyllet af Taage, ligger Øgruppen Tristan de Cunha, hvorfra Skoleskibet „København“ for sidste Gang blev set, mens det for underslaaede Sejl drev ind i Taagen - Social-Demokraten 30. juni 1929
Ø K. indstiller Eftersøgningen - Helsingørs Avis 7. sep. 1929
En Lugelem fra „København“? - Social-Demokraten 1. april 1933
„Flaskeposten“ var Brudstykke af en Roman - Social-Demokraten 4. okt. 1933
De fandt Døden, da Landet var naaet - Aftenbladet 23. sep. 1935
„København“s Gaade heller ikke løst denne Gang - Nordjyllands Social-Demokrat 23. sep. 1935
Redningsbaaden og de syv Skeletter - Aftenbladet 24. sep. 1935

København 1928 Sydatlanten

dec. 1928/jan. 1929 København[redigér | rediger kildetekst]

Navigationsmenu

Søg