Johanne Marie 1906 Langø ved Hindsholm

Spring til navigation Spring til søgning

26. aug. 1905 Jernbanebroen over Limfjorden[redigér | rediger kildetekst]

Den oprindelige slup Ane Margrethe ombyggedes 1877 til skonnerten Johanne Marie, der fra 1892 havde Richard Simonsen som partejer og skipper.

Med skipper Richard Simonsen var skibet på vej fra cementfabrikken Norden vest for Ålborg til hjemstedet Odense lastet med 465 tønder (1000 sække) cement, da det 26. august 1905 ved 10-tiden på grund af stærk medgående strøm kolliderede med jernbanebroen over Limfjorden, hvorved spryd og stævn knustes så ankeret pressedes ind i skibssiden og vandet strømmede ind i rummet.

Skibet sank inden det var muligt at landsætte og den 3 mand besætning roede i land i jollen.

Den 12. september blev skibet løftet op og indbragt til Ålborg for reparation.

14. marts 1906 Langø ved Hindsholm[redigér | rediger kildetekst]

På den første tur efter reparationen afsejlede skipper H.C. Hansen 11. marts 1906 fra Ålborg mod hjemstedet Odense lastet med 90 ton cement, men skibet arbejdede sig læk under vestnordvestlig storm og landsattes 14. marts kl. 14.30 på Langø-halvøen på vestsiden af Hindsholm sydvest for Korshavn, hvor det blev vrag.