Jason og Meteor 8.-9. aug. 1915 Nordsøen
8. aug. 1915 Jason[redigér | rediger kildetekst]
Jason af Svendborg |
NQFP |
Ring Andersen № 93 |
1907-1915 (8) |
3 mast |
JMarcussen |
Wrecksite |
57.26°N 2.48°Ø |
Søforklaring № 22 |
♥ 6 |
Svendborg-bramsejlsskonnerten Jason med kaptajn Hans Peter Hansen var på vej fra Falkenberg i Halland til Granton ved Edinburgh lastet med props og sveller, men standsedes den 8. august 1915 ved 18-tiden midt i Nordsøen af det tyske mineudlægningsskib Meteor på vej hjem fra en aktion i Skotland. Skonnertens last erklæredes kontrabande og det hele sattes i brand, mens den 6 mand besætning toges ombord på det tyske skib i selskab med 44 overlevende fra et tidligere på dagen torpederet britisk skib.
Det tyske mineudlægningsskib indhentedes dagen efter af en britisk eskadre vest for Horns Rev og sænkedes af sin egen besætning, efter alle var overført til et neutralt svensk fiskefartøj. Herfra overførtes Jasons 6 mand besætning senere til Horns Rev-fyrskibet og bragtes ind til Esbjerg af skibet Absalon.
9. aug. 1915 Meteor[redigér | rediger kildetekst]
Vienna Meteor |
Ramage & Ferguson, Leith |
Clyde Ships |
1903-1915 (12) |
Sea War Museum |
Wrecksite |
55°51.44'N 6°43'Ø |
♥ 110 |
Det skotske dampskib Vienna blev ved udbruddet af 1. verdenskrig beslaglagt af den Kaiserliche Marine som såkaldt embargo-skib og derefter udrustet som mineudlægningsskib ved navn Meteor, opkaldt efter kaptajn Wolfram von Knorrs far admiral Eduard von Knorrs berømte kanonbåd under slaget ved Havana i 1870. Efter en vel overstået minelægningaktion til Hvidehavet indrettedes skibet i Wilhelmshaven tillige som hjælpekrydser med mindre kanoner og 2 torpedorør.
Den 6. august 1915 afsejledes på en nyt mineudlægnings-togt mod Moray Firth i Skotland, tilholdssted for Royal Navys Grand Fleet, i samarbejde med ubåd U 17. Efter overstået udlægning bag fjendens linjer opdagedes skibet den 8. august ved daggry af den britiske hjælpekrydser The Ramsey, som sendte en inspektionsbåd over, men pludselig bekendte det med russisk flag forklædte skib rette flag, beskød og torpederede det fjendtlige skib, som sank på 4 minutter. 65 mand gik ned med skibet og 44 overlevende toges med ombord på Meteor.
Senere på dagen ved 18-tiden standsedes den danske skonnert Jason på vej fra Falkenberg i Halland til Granton ved Edinburgh lastet med props og sveller, som erklæredes kontrabande. Skibet sattes i brand og de 6 danskere toges med.
Radiosignaler fra Meteor skal være afkodet af briterne, som satte en forfølgelse med en let krydsereskadre fra Harwich igang og det blev med luftskibs-opklaring klart, at den direkte vej hjem til Tyskland gennem minefrit område var umulig, så i stedet valgte kaptajn von Knorr ruten tættere ved den jyske vestkyst, men ved Horns Rev vest for Nymindegab var det slut og i al hast overførtes alle til det neutrale svenske fiskefartøj Clara af Strömstad og Meteor sænkedes kl. 14.07 efter detonation af bomber placeret af kaptajn von Knorr og 2 andre officerer.
Ved den britiske eskadres ankomst opnåede kaptajn von Knorr frit lejde med det svenske skib, mod at overføre og frigive de britiske fanger til et nærved liggende norsk fiskefartøj, hvorfra de hentedes af en båd fra den lette britiske krydser Arethusa.
På vej sydpå stadsedes natten til den 10. august ved Horns Rev-fyrskibet, hvorfra de 6 danskere hentedes af det danske skib Absalon, hvorefter det svenske fiskefartøj fortsatte og det sidste stykke ind til Sild toges på slæb efter ubåd U 28. Med en torpedobåd ankom tyskerne endelig i Wilhelmshaven inden midnat.
- Jason og Meteor, af Gorm P. Jørgensen
- En tysk Hjælpekrydser og et engelsk Patroljeskib sænkede i Nordsøen - Esbjerg Avis tirsdag d. 10. august 1915
- Yderligere Enkeltheder om „Ramsey“s, „Jason“s og „Meteor“s Tilintetgørelse - Esbjerg Avis 11. august 1915
Nyere avis
- Historisk slag: Meteor og den humane kaptajn - Folkebladet Lemvig 8. aug. 2015
Bog
- Hilfskreuzer "Meteor", af Fritz-Otto Busch (1939)
- Hilfskreuzer "Meteor" - Minen, Männer und Makrelen, af Fritz-Otto Busch (1956)
- Seeschlachten des 1. Weltkriegs, af J. Prommersberger (2016). ISBN 9788822829047