Ilma 1919 Hastens Grund

Spring til navigation Spring til søgning

9. dec. 1919 Ilma[redigér | rediger kildetekst]

Den finske skonnert Ilma var sejlet fra en engelsk østkysthavn med gasværkskul til Ebeltoft og fortsatte med restladningen til Grenå, hvor den 8. december 1919 om morgenen ikke turde anløbe havnen og holdt den gående for vejret udenfor.

Om natten strandede den imidlertid på Hastens Grund ca. 15 sømil sydøst for Grenå.

Besætningen kastede begge ankre og nåede i egen båd sydpå til fyrskibet på Schultz Grund, hvorfra de med damper kom til København.

Fiskere fra Grenå bjærgede sejl og tovværk inden Svitzers Svava kom til assistance, men da var skibet allerede vrag og det fandtes senere sunket på 10 meter vand.

Der udlagdes en vragvager, som i januar 1921 atter fjernedes efter konstatering af, at masterne var borte.