Hendrik-B 1962 Kvarken

Spring til navigation Spring til søgning

Delta 10.-12. aug. 1934 Østlige Nordsø[redigér | rediger kildetekst]

Det ny Groninger-motorskib Delta var på vej fra Nykøbing Mors til London lastet med molersten og befandt sig 25 sømil nord for Horns Rev fyrskib, da det 10. august 1934 kl. 4 fik motorstop, antagelig med havareret kobling, men ved senere undersøgelse viste det sig skruen havde sat sig fast.

Der blev sat sejl og styret østover indtil der vest for Nymindegab pejledes Lyngvig Fyr mod nordøst og kl. 22 kastedes anker.

Næste aften kl. 21, da der var blæst op til hård vestlig kuling, affyredes signalraketter og nødblus. Redningsbåden fra Hvide Sande var fremme ved midnat og returnerede for at hente assistance.

Svitzer-slæbebåden Bjørn ankom 12. august kl. 10 og bugserede skibet ind til Esbjerg, hvorunder der skete en mindre kollision, så Delta fik en bule i styrbord side.

Den 22. maj 1940 kom skibet kortvarigt under britisk flag og evakuerede 503 personer fra Dunkerque mellem 28.-31. maj.

Delta 27. jan. 1950 Themsen[redigér | rediger kildetekst]

Delta var på vej fra Newburgh vistnok i Skotland til London, da det på Themsen nær Tower Bridge 27. januar 1950 kolliderede med dampskibet Oberst Crompton og sank. Besætningen reddedes.

Skibet hævedes 4. februar, blev midlertidigt repareret og sejlede for egen kraft til Delfzijl, hvor der isattes ny motor.

Hendrik-B 9. dec. 1962 Bonden, Kvarken[redigér | rediger kildetekst]

Det i april 1962 forlængede skib Hendrik-B grundstødte 9. december 1962 ved Bonden fyr i Kvarken, hvor den 5 mand besætning evakueredes over på en lodsbåd, men da det viste sig skibet endnu flød på lasten og motorrummet var uskadt gik besætningen atter ombord og sejlede det ind til Norrbyskär syd for Umeå, hvor lækagen repareredes.

Skibet ankom august 1977 til ophugning i Gent i Belgien.