Hayen april 1801 Københavns Red

Spring til navigation Spring til søgning

Hayen[redigér | rediger kildetekst]

Defensionsskonnerten Hayen/Haien/Hajen byggedes 1793 og ombyggedes senere til skytpram med ekstra dæk til transport af kanoner og var normeret til 189 mand besætning og 20 stk. 24-pundige jernkanoner.

2. april 1801 Kongedybet mellem Dannebroge og Cronborg[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge den norske sekondløjtnant Jochum N. Müllers beretning overtog han først 30. marts 1801 om aftenen kommandoen over prammen og næste formiddag mønstrede besætningen, men på vej ud ved middagstid kom den på grund tæt syd for Lynetten og kunne derfor først den 1. april indtage sin plads i defensionslinjen ved Kongedybet.

Under slaget på Reden 2. april var prammen især i kamp med linjeskibet Glatton og dets svære karronader, der generelt skød for højt, og selvom de omkringliggende danske skibe strøg slap Hayen forholdsvis nådigt og strøg først kl. 14.45.

Der var 7 døde og 6 alvorligt sårede, men ingen båd eller flåde til rådighed, hvorfor alle overlevende toges til fange af fjenden, der noget efter kom ud med 2 armerede barkasser.

De 2 officerer Müller og Lind bragtes ombord i flagskibet Elephant, hvor Müller rostes af Nelson for sin tapperhed og Lind efter tilladelse fik lov at medbringe sin sabel.

april 1801 Stubben ved Københavns Red (Nordhavnen)[redigér | rediger kildetekst]

Prammen var efter kampen aldeles ubrugelig og afbrændtes af fjenden ud for Stubben, der nu er en del af Københavns Nordhavn og blev på et kort afmærket som vrag XIII.

Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant J.N. Müller og månedsløjtnant F.C.P. Lind, samt sølvmedalje til 2 andre.

Ved undersøgelse i 1846 omtaltes vraget af stykprammen Haien med en ponton i hver ende liggende udenfor Stubben nordnordøst-sydsydvest på 5½ favne vand og ville kunne optages og bortskaffes uden stor bekostning i forhold til vragets hindring for sikkert sejlads med større skibe. Arbejdet udførtes året efter af Søværnet.

Tidsskrift

Tidsskrift