Hanseat 9. marts 1942 Cuba
sep.-okt. 1939 Nordatlanten[redigér | rediger kildetekst]
Hanseat af Panama |
HPPK |
Vulkanwerft № 218 |
1929-1942 (13) |
8241 brt. |
Uboat ☹ |
Ubootwiki |
Wrecksite ☹ |
20°25'N 74°7'V |
♥ 38 |
Det oprindeligt tyske motortankskib Hanseat registreredes fra 1936 i Panama og var på vej fra New York til København med amerikansk besætning, da det allerede efter 1½ døgn blev opbragt af en britisk krydser i den vestlige Nordatlant og beordret til Kirkwall på Orkneyøerne, hvortil det ankom 8. oktober 1939. Efter frigivelse 22. oktober og ankomst til København, blev amerikanerne 26. oktober udskiftet med dansk besætning under ledelse af kaptajn Einar E.V. Brandt.
9. marts 1942 Sydøstcuba[redigér | rediger kildetekst]
Tankskibet var i ballast, ueskorteret og ubevæbnet på vej fra New York til Caripito i Venezuela, da det 9. marts 1942 kl. 13.17 ramtes af 2 torpedoer affyret fra den tyske ubåd U 126 (Bauer) 10 sømil nordnordøst for Cubas østspids Cape Maisí. Pga. oversvømmelse i maskinrummet sank bagenden og da ubåden kom til syne fortsatte den i 2 timer beskydning med 200 runder i bagbord side af skibet, der kom i brand.
Den 38 mand rent danske besætning kom i 4 redningsbåde, hvoraf den ene, som havde motor, efter 7 timer indkom til Cape Maisí, hvorfra motorbåden Corsario straks sendtes retur for at redde de øvrige, men mødte undervejs Panama-tankeren Phoebus, der var på vej hen mod det brændende vrag.
Kaptajn Brandt fik det standset med gult advarselsflag og fik en kort snak med kaptajnen på Phoebus, der var på samme rute som Hanseat og tilrådedes at fortsatte sin rejse. Røgen fra Hanseat var samtidig ved at forsvinde, så Corsario fortsatte alene mod ulykkesstedet og tog de 3 redningsbåde med hjem på slæb.
De reddede danskere bragtes til Baracoa og fortsatte med bus til Havana, med fly til Miami og tog til New York, hvor de ankom 24. marts.
Danskerne mønstrede vistnok derpå et andet skib, hvormed 25 af dem omkom.