HV.18 Freja 2022 Juvre Dyb

Spring til navigation Spring til søgning

13. juni 2022 Freja[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren HV.18 Freja afsejlede 12. juni 2022 kl. 18 fra Havneby til Juvre Dyb nord for Rømø, hvor fiskeri af hesterejer med bomtrawl påbegyndtes ved 22-tiden.

Efter kl. 3 var de 2 ombordværende i maskinrummet for at rense søfilteret og pladekøleren til motoren, men imens lugtedes røg fra styrehuset.

Det viste sig umuligt at nedkæmpe branden med kulsyreildslukker og da mobiltelefoner og andet kommunikationsudstyr altsammen befandt sig i styrerummet, kunne hjælp ikke tilkaldes.

I stedet forsøgtes at tilkalde hjælp med nødraketter og håndblus fra redningsflåden, men tilsyneladende havde ingen set dem og efterhånden da skibet ved lavvande var grundstødt på Rejsby Stjært gik besætningen i land og skulle til at padle over en rende til Rømø, da en redningshelikopter dukkede op.

Det viste sig, at en kvinde på Rømø, havde opdaget ulykken og alarmeret JRCC, som sendte en helikopter fra Skrydstrup. Fiskerne var kl. 6.56 ombord i helikopteren og bragtes uskadte til Havneby.

Rømøs brandvæsen deltog i det pga. tidevandet besværlige slukningsarbejde og det endnu ulmende vrag slæbtes senere af redningsvæsenet til Havneby.

Det viste sig at branden måtte være opstået i en 24-230 volt transformer ved en eltavle i opbevaringsrummet under styrehuset.