Gustav Adolf 1921 Østersøen nordøst for Møn

Spring til navigation Spring til søgning

16. jan. 1921 Gustav Adolf[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Gustav Adolf/Adolph med skipper Rasmussen afsejlede 15. januar 1921 fra Kastrup lastet med 80 ton superfosfat bestemt for Bandholm, men ud for Stevns under storm og snetykning om natten og formiddagen sprang kæden til sværdet og riggen led mindre havarier.

Efter man ved 16.30-tiden fik Møn Fyr i sigte ankredes kl. 17.30 ca. 4 sømil nord for det østlige Møn og skipperen gik i gang med at reparere sejlene.

Imens opdagede bedstemanden, at der stod 3 fod vand i kahytten, formentlig fordi sværdet havde slået hul i skibet under den første stagvending efter tab af kæden.

Skibet sank på 18 meter vand 5 minutter efter den 2 mand besætning var gået i skibsbåden, hvormed de indkom til Liselund.

Ifølge søulykke-statistikken skete forliset 12 timer senere end oplyst i avisen, hvilket formentlig er forkert.